Hvide heste
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
Om verket | ||||||||||||
Les mer om verket |
1.utg: 1
HIS: 237
1. & 2.
1.utg: 1
1.utg: 1
HIS: 239
1.
Første akt.
( Gammeldags men stor og hyggelig daglig-
stue hos Rosmers. På væggen til højre en
kakkelovn; længere tilbage en dør. På bagvæg-
gen fløjdør til forstuen. På væggen til venstre
to vinduer med potteblomster i opsatser. Ved
kakkelovnen sofa med bord og lænestole. På
væggene hænger gamle familjeportrætter fore-
stillende officerer og prester. Det er sen efter-
middagstid. Vintersolen skinner ind på gulv-
tæppet.)
stue hos Rosmers. På væggen til højre en
kakkelovn; længere tilbage en dør. På bagvæg-
gen fløjdør til forstuen. På væggen til venstre
to vinduer med potteblomster i opsatser. Ved
kakkelovnen sofa med bord og lænestole. På
væggene hænger gamle familjeportrætter fore-
stillende officerer og prester. Det er sen efter-
middagstid. Vintersolen skinner ind på gulv-
tæppet.)
( Fru Rosmer står ved det forreste vindu og
steller med blomsterne. Madam Helset kommer
ind fra højre med en dækketøjskurv.)
steller med blomsterne. Madam Helset kommer
ind fra højre med en dækketøjskurv.)
Fru Rosmer
.Ja, gør De det. Nu må han vel snart komme.
Madam Helset
(lægger dugen på.)
Fru Rosmer
.Ja, ja –
Fru Rosmer
.Gjorde han det?
Madam Helset
.Ja, og så gik han helt ovenom. Å ja, det er
underligt med slige steder. Der, hvor sligt no-
get er hendt, – der –. Det sidder i; det glemmes
ikke så fort.
underligt med slige steder. Der, hvor sligt no-
get er hendt, – der –. Det sidder i; det glemmes
ikke så fort.
Fru Rosmer
.Nej, det glemmes ikke.
Madam Helset
.Nej så mænd gør det ikke, nej.
(går ud til højre.)
(ved vinduet, ser ud.)
HIS: 241
Fru RosmerGlemme. Glemme, ja!
Fru Rosmer
.Er De viss på det?
Madam Helset
.Ja, han gik over mølledammen.
Fru Rosmer
.Og at min mand ikke er hjemme.
Madam Helset
.Téen er færdig når det skal være.
Madam {Rosm}Helset
.Ja, ja.
(ud til højre.)
Fru Rosmer
(går hen og åbner døren til forstuen.)
HIS: 242
God dag, og hjertelig velkommen, kære rektor!Rektor Gylling
(kommer ind.)
Nå, så er det jo godt. Men hvor har De Deres
mand henne?
mand henne?
Fru Rosmer
.Han er bare gåt en liden tur. Jeg tænker
han kommer på øjeblikket. Vær så god at ta’
plads så længe.
han kommer på øjeblikket. Vær så god at ta’
plads så længe.
Gylling
(sætter sig ved ovnen.)
Mange tak. Der er noget, som jeg gerne vil-
de tale med ham om.
de tale med ham om.
Fru Rosmer
(sætter sig ved bordet.)
Det var jo heldigt; for så fik vi da endelig se
met ud til os før?
HIS: 243
Dem hos os en gang. Hvorfor er De ikke kom-
met ud til os før?
Gylling
.Ja, nygifte i alt fald. Men desuden har jeg, som
De ved. Været borte et par ugers tid.
De ved. Været borte et par ugers tid.
Fru Rosmer
.Ja, De har jo været omkring på folkemøde{t}r.
Gylling
.Fru Rosmer
(hurtigt.)
Å jo, vi læser dem nok en gang imellem.
HIS: 244
GyllingFru Rosmer
.Ja, men jeg synes, De har bidt ganske godt fra
Dem.
Dem.
Gylling
.Det har jeg; det tør jeg selv sige. Skal jeg ende-
lig træde offentlig op, så er jeg sandelig ikke til
sinds godvillig at lægge ryggen tilrette. – Men
lad os ikke komme ind på alt dette sørgelige og
opri{ <...> } vende kævl. Sig mig heller – hvorledes sy-
nes De nu om det at være ble’t fruen i huset?
lig træde offentlig op, så er jeg sandelig ikke til
sinds godvillig at lægge ryggen tilrette. – Men
lad os ikke komme ind på alt dette sørgelige og
opri{ <...> } vende kævl. Sig mig heller – hvorledes sy-
nes De nu om det at være ble’t fruen i huset?
Gylling
.Nå, det glæder mig af hjertet. Anderledes kan det
mer! Og så det, at De her slet ikke er kommet
ind i fremmede og uvante forhold, som De be-
høver at leve Dem sammen med. Huset her og
alt sammen var jo ble’t Dem som et hjem for læn-
ge siden. Der er bare den forskel at nu er det hele
Deres eget.
HIS: 245
jo heller ikke være. En mand som Eilert Ros-
mer! Og så det, at De her slet ikke er kommet
ind i fremmede og uvante forhold, som De be-
høver at leve Dem sammen med. Huset her og
alt sammen var jo ble’t Dem som et hjem for læn-
ge siden. Der er bare den forskel at nu er det hele
Deres eget.
Fru Rosmer
(flytter sig lidt nærmere.)
Gylling
.Misstemning? Hvad mener De med det?
Fru Rosmer
.Det vilde jo ikke være så underlig, om De følte
dem lidt ilde berørt ved at se en anden råde her,
hvor De var vant til at se Deres ˹egen˺ søster styre og
råde lige til for et par år siden. Men det gør
De altså ikke? (rækker ham hånden.) Tak, kæ-
re rektor! Tak, tak for det!
dem lidt ilde berørt ved at se en anden råde her,
hvor De var vant til at se Deres ˹egen˺ søster styre og
råde lige til for et par år siden. Men det gør
De altså ikke? (rækker ham hånden.) Tak, kæ-
re rektor! Tak, tak for det!
Men sig mig, hvor i al verden har De kunnet
falde på en sådan tanke! Jeg skulde ha’ noget
imod – nu, da min stakkers søster er borte, – nu
skulde jeg ha’ noget imod at De tog den tomme
lykkelig mand – efter alle de grufulde oplevel-
ser, – og at De {s}endelig selv blev lykkelig efter al
Deres utrættelige omhu for hende – for hende,
den stakkers utilregnelige skabning, som valg-
te at, – som endte med at – gå bort fra det hele.
falde på en sådan tanke! Jeg skulde ha’ noget
imod – nu, da min stakkers søster er borte, – nu
skulde jeg ha’ noget imod at De tog den tomme
1.utg: 1
plads efter hende, – at De gjorde Rosmer til en
lykkelig mand – efter alle de grufulde oplevel-
ser, – og at De {s}endelig selv blev lykkelig efter al
Deres utrættelige omhu for hende – for hende,
den stakkers utilregnelige skabning, som valg-
te at, – som endte med at – gå bort fra det hele.
Fru Rosmer
.Å, lad os ikke tale om disse tunge ting. Lad os
ikke tænke på dem.
ikke tænke på dem.
Gylling
.
.
(glad.)
HIS: 247
Fru RosmerÅ ja, gør det! (ryster hans hænder.) Tak, tak for
De vil!
De vil!
(Eilert Rosmer kommer ind fra højre.)
Rosmer
.Madam Helset fortalte det. (trykker rektorens
hænder.) Velkommen til huset igen, kære gam-
le ven. Det var nok det jeg vidste, at engang
måtte det bli som før imellem os.
hænder.) Velkommen til huset igen, kære gam-
le ven. Det var nok det jeg vidste, at engang
måtte det bli som før imellem os.
Gylling
.
.HIS: 248
RosmerVar det virkelig det, Gylling? Men hvorfor
trak du dig da så rent tilbage fra os?
trak du dig da så rent tilbage fra os?
Gylling
.Fordi jeg ikke vilde gå her og som et levende
minde om dine ulykkelige år – og om hende –
som endte i mølledammen.
minde om dine ulykkelige år – og om hende –
som endte i mølledammen.
Rosmer
.G{
<...>
}ylling
.Gør I virkelig det? Kan I det?
Fru Rosmer
.Ja, hvorfor ikke –?
Rosmer
.Det er jo så ganske naturligt. Både Agate
det er en stor velsignet lykke, det, ikke at ha’ no-
get at bebrejde sig –
HIS: 249
og jeg holdt jo så inderlig af de bortgangne. Å,
det er en stor velsignet lykke, det, ikke at ha’ no-
get at bebrejde sig –
Gylling
.Fra nu af kommer jeg ud til jer hver dag.
Rosmer
.Fru Rosmer
.Ja ikke sandt, Rosmer! Lad det nu ske.
Gylling
.Rosmer
.Ja du er jo det.
.HIS: 250
GyllingFru Rosmer
(med et undertrykt smil.)
Ja er det i{l<...>
}kke egentlig nu temmelig sent?
Gylling
.Rosmer
.I skolen? I din skole?
Ja så sandelig er den det. I min egen skole.
at gutterne i øverste klasse – det vil da sige en
del af gutterne, har stiftet en forening og der
{ <...> }holder de Mortensgårds avis.
HIS: 251
Hvad synes du. Jeg er kommen under vejr med
at gutterne i øverste klasse – det vil da sige en
del af gutterne, har stiftet en forening og der
{ <...> }holder de Mortensgårds avis.
Rosmer
.Hm –.
Fru Rosmer
.Jeg har ellers lagt mærke til at unge menne-
sker ikke plejer være egentlig radikale.
sker ikke plejer være egentlig radikale.
Gylling
.De fleste plejer ikke være det. Det er ganske
sandt. De fleste står da, gud ske lov, i den al-
der endnu så vidt under autoritetens respekt
både i hjemmet og i skolen at de ikke lar nogen
umoden kritik over det bestående og det aner-
kendte komme til orde. Men der gives desvær-
re und{er}tagelser f{or}ra regelen. Og det er for os
skolemænd en sørgelig, sørgelig kendsgerning
at det netop er de fra åndsevnernes side bedst
udrustede gutter som danner undtagelsen.
sandt. De fleste står da, gud ske lov, i den al-
der endnu så vidt under autoritetens respekt
både i hjemmet og i skolen at de ikke lar nogen
umoden kritik over det bestående og det aner-
kendte komme til orde. Men der gives desvær-
re und{er}tagelser f{or}ra regelen. Og det er for os
skolemænd en sørgelig, sørgelig kendsgerning
at det netop er de fra åndsevnernes side bedst
udrustede gutter som danner undtagelsen.
Fru Rosmer
.
HIS: 252
Ja, det har jeg også lagt mærke til.Gylling
.Men desto farligere er de, disse enkelte
skab-
bede får. De er i stand til at smitte hele flok-
ken for mig. Hele klassen. Hele skolen. Se,
derfor er det at jeg ikke har betænkt mig på at
ta’ virksom del i disse folkemøder og advare
imod den fordærvelige tidsånd som er kom-
bede får. De er i stand til at smitte hele flok-
ken for mig. Hele klassen. Hele skolen. Se,
derfor er det at jeg ikke har betænkt mig på at
ta’ virksom del i disse folkemøder og advare
imod den fordærvelige tidsånd som er kom-
1.utg: 2
met op hos os for øjeblikket.Rosmer
.Men har du nu også noget håb om at der kan
udrettes noget på den måde.
udrettes noget på den måde.
Gylling
.Fru Rosmer
.Men, kære rektor, De kender jo hans ulyst –
Gylling
.Fru Rosmer
.Rosmer, nu synes jeg du skulde tale helt ud.
Gylling
.1.utg: 1
4.
.HIS: 254
RosmerGylling
.Nå, det ved jeg jo nok. Jeg finder det så gan-
ske rimeligt at du følte dig ubehagelig berørt
af og ikke kunde gå med på – de mørke pieti-
stiske retninger, som dengang havde vundet
indgang i så mange kredse her.
ske rimeligt at du følte dig ubehagelig berørt
af og ikke kunde gå med på – de mørke pieti-
stiske retninger, som dengang havde vundet
indgang i så mange kredse her.
Rosmer
.Jeg skulde aldrig ta’t imod noget k{r}irkeligt
embede, aldrig git mig ind på de slags studi-
er; det er hovedsagen.
embede, aldrig git mig ind på de slags studi-
er; det er hovedsagen.
Gylling
.Men, kære, så havde du jo brudt med en af
din familjes smukkeste og ufravigeligste
traditioner. Eilert Hanibal Rosmer var mi-
litær. Følgelig måtte sønnen Eilert Alfred
Rosmer bli prest. Således har det vekslet i
mere end to hundrede år. De ting har jeg
tavle.
din familjes smukkeste og ufravigeligste
traditioner. Eilert Hanibal Rosmer var mi-
litær. Følgelig måtte sønnen Eilert Alfred
Rosmer bli prest. Således har det vekslet i
mere end to hundrede år. De ting har jeg
HIS: 255
god rede på, jeg, som samler til slægtens stam-
tavle.
Rosmer
.Rosmer
.Gylling
.Du! Hvor i al verden kan du falde på det?
.HIS: 256
RosmerJo, for der var ikke gnist af oprørsånd i mig
dengang.
dengang.
Gylling
Nej, med guds hjælp kommer da vel aldrig den
ånd til at fare i dig.
ånd til at fare i dig.
Rosmer
.Jeg er dog kommen til at se på tingene i livet
med åbnere øjne end før.
med åbnere øjne end før.
Gylling
.Rosmer
.De ting ligger ikke nærmest for mig; men jeg
synes dog at der i de senere år er kommet ligesom
lidt mere selvstændighed ind i de enkeltes tænk-
ning.
synes dog at der i de senere år er kommet ligesom
lidt mere selvstændighed ind i de enkeltes tænk-
ning.
.HIS: 257
GyllingOg hvis så var? Vilde du virkelig regne det for
noget godt hos så ubefæstede og ufærdige men-
nesker? For resten tar du nok betydelig fejl.
Eller hvad er det for tanker og meninger, som
dominerer blandt de opviglede her ude på lands-
bygden hos dig? Er det ikke de samme tanker og
meninger som hidser de ildesindede inde i byen?
Jo netop. Og tror du mobben suger de tanker
{ af }og meninger af sit eget bryst? Nej, simpelt hen
– de læser sig dem til i Peder Mortensgårds a-
vis. Jo, det er en appetitlig kilde at øse af!
noget godt hos så ubefæstede og ufærdige men-
nesker? For resten tar du nok betydelig fejl.
1.utg: 2
Eller hvad er det for tanker og meninger, som
dominerer blandt de opviglede her ude på lands-
bygden hos dig? Er det ikke de samme tanker og
meninger som hidser de ildesindede inde i byen?
Jo netop. Og tror du mobben suger de tanker
{ af }og meninger af sit eget bryst? Nej, simpelt hen
– de læser sig dem til i Peder Mortensgårds a-
vis. Jo, det er en appetitlig kilde at øse af!
Fru Rosmer
.Mortensgård skriver dog unægtelig godt for
sig.
sig.
Ja men herre gud, – en mand med en så til-
smudset fortid! Nå, de radikale er jo ikke kræs-
ne, hvad det moralske grundlag angår. Derfor
er han en farlig mand, denne Mortensgård. Han
er en af de farligste, vi har her. Og han tør bli’
tiden. For nu tænker han på at udvide sin a-
vis; den skal komme ud hver dag; jeg ved fra
sikker kilde at han ser sig om efter en habil
medarbejder.
smudset fortid! Nå, de radikale er jo ikke kræs-
ne, hvad det moralske grundlag angår. Derfor
er han en farlig mand, denne Mortensgård. Han
er en af de farligste, vi har her. Og han tør bli’
HIS: 258
endnu besværligere at trækkes med for frem-
tiden. For nu tænker han på at udvide sin a-
vis; den skal komme ud hver dag; jeg ved fra
sikker kilde at han ser sig om efter en habil
medarbejder.
Rosmer
.Gylling
.Rosmer
.Jeg!
.HIS: 259
Fru RosmerNej men hvor kan De ville –!
Gylling
.Rosmer
.Jeg har da i alle fald gårsdriften.
Rosmer
.Men alligevel; det er rent umuligt. Jeg føler
mig så aldeles uskikket –; jeg duer ikke –
mig så aldeles uskikket –; jeg duer ikke –
Gylling
.Det kan du aldrig vide, før du har probert det.
Vi andre skulde desuden hjælpe dig så godt
vi kunde. Og så har du desuden straks fra
kel{ e }de agtelse, du nyder i hele egnen amtet.
Ingen anden mand kan hamle op med dig
i så henseende. Navnet Rosmer, – gud bevar’
os vel, – familjen Rosmer, den har {g}da gennem
umindelige tider gældt som et symbol på alt
det, som gammelt og godt og ret og rigtigt er.
Derved, ser du, vilde netop du kunne trede op
med tidobbelt vægt. – Ja, hvad siger De, fru
Rosmer?
Vi andre skulde desuden hjælpe dig så godt
vi kunde. Og så har du desuden straks fra
HIS: 260
først af en HU: 459
umådelig fordel i den uindskræn-
kel{ e }de agtelse, du nyder i hele egnen amtet.
Ingen anden mand kan hamle op med dig
i så henseende. Navnet Rosmer, – gud bevar’
os vel, – familjen Rosmer, den har {g}da gennem
1.utg: 1
5.
umindelige tider gældt som et symbol på alt
det, som gammelt og godt og ret og rigtigt er.
Derved, ser du, vilde netop du kunne trede op
med tidobbelt vægt. – Ja, hvad siger De, fru
Rosmer?
Fru Rosmer
(ler.)
Kære rektor, for mig er dette her så usige-
lig latterligt at høre på.
lig latterligt at høre på.
Gylling
.Hvad for noget! Latterligt?
Fru Rosmer
.Ja for nu skal jeg sige Dem rent ud –
.HIS: 261
RosmerNej, lad mig sige det selv –
(Madam Helset kommer i døren til højre.)
Madam Helset
.Der er en mand ude i køkkengangen. Han si’er
han vil hilse på pastor Rosmer.
han vil hilse på pastor Rosmer.
Rosmer
.Så? Ja bed ham værs’god kommen ind.
Madam Helset
.Her ind i stuen?
Fru Rosmer
.Hvorledes ser han da ud, Madam Helset?
Rosmer
.Sa’ han ikke, hvad han heder?
.HIS: 262
Madam HelsetRosmer
.Ulrik?
Madam Helset
.Rosmer
.Ulrik Rosen–? Det skulde da vel aldrig være
Ulrik Rosenhjem?
Ulrik Rosenhjem?
Madam Helset
.Jo, så var det han sa’.
Madam Helset
.Ja-ja.
(går.)
.HIS: 263
GyllingRosmer
.Jeg har kendt lidt til ham i hans velmagts dage.
Fru Rosmer
.Har ikke de også kendt ham, rektor?
1.utg: 2
Gylling
.Aldrig sådan personlig. Hm –.
(Madam Helset åbner døren til højre for
Ulrik Rosenhjelm, går igen og lukker efter { me <...> }ham.
Han har uredt hår og skæg, og er klædt som en al-
mindelig landstryger. Ingen overfrakke; dårligt
skotøj; skjorte ses ikke. Gamle sorte hansker
påtrukne; en bulehat sammenklappet under ar-
men og en stok i hånden.)
Ulrik Rosenhjelm, går igen og lukker efter { me <...> }ham.
Han har uredt hår og skæg, og er klædt som en al-
mindelig landstryger. Ingen overfrakke; dårligt
skotøj; skjorte ses ikke. Gamle sorte hansker
påtrukne; en bulehat sammenklappet under ar-
men og en stok i hånden.)
Rosenhjelm
.
(først usikker, går så raskt hen imod til rektoren
og rækker hånden frem.)
God dag, Rosmer!
.HIS: 264
GyllingUndskyld; (peger.)
der –
Rosenhjelm
(vender sig.)
Rigtig, ja; der har vi ham. Goddag, Rosmer.
Jeg vilde ikke passere gården forbi uden at aflæg-
ge en visit.
Jeg vilde ikke passere gården forbi uden at aflæg-
ge en visit.
Rosmer
.Rejsende er altid velkomne her.
Rosenhjelm
.Rosmer
.Byens rektor. Rektor Gylling.
.HIS: 265
GyllingJo, selvfølgelig.
Gylling
.Undskyld –
Rosenhjelm
.Var ikke du –
Gylling
.Undskyld –
Rosenhjelm
.– en af dem, som fik mig exkluderet af studen-
tersamfundet?
tersamfundet?
Rosenhjelm
.Fru Rosmer
.De agter Dem vel indover til byen, her Rosenhjelm?
.HIS: 266
RosenhjelmJa, fru provstinde, jeg gør så. Jeg synes det er
næsten en skam for mig at jeg endnu ikke kender
denne del af landet. Hvorledes er stemningen
her i byen? Jeg tænker nemlig på at få en af-
tenunderholdning istand.
næsten en skam for mig at jeg endnu ikke kender
denne del af landet. Hvorledes er stemningen
her i byen? Jeg tænker nemlig på at få en af-
tenunderholdning istand.
Fru Rosmer
.Hvad skulde den bestå i?
1.utg: 1
6.
Rosenhjelm
.Gylling
.Tak; men De gør visst bedst i at henvende Dem di-
rekte til Peder Mortensgård.
rekte til Peder Mortensgård.
Rosenhjelm
.Mortensgård? Kender ikke nogen Mortensgård.
Hvad er det for en idiot?
Hvad er det for en idiot?
.
Hvorfor kalder de manden en idiot, når De ik-
ke kender ham.
ke kender ham.
Gylling
.Så? Det svar havde jeg ikke ventet.
Gylling
.Så vidt jeg ved, har De dog før næret en sær-
lig interesse for samfundets lavere lag.
lig interesse for samfundets lavere lag.
Rosenhjelm
.Ja, det har jeg; og det har jeg fåt svie for.
Forfølgelser fra de styrendes side; latter og hån
og spot, hos de tusender af ligegyldige, som ingen
ting vil forstå, – og så utak fra forkuede, som
jeg vilde hjælpe. Ja, se på mig. Her ser I Ul-
rik
til det bedste selskab, –
gode selskab. Mig stødte de ud fordi jeg havde
evner og mod til at sige og skrive, hvad de fi-
ne helst vilde ha’ dækket over. Nu er jeg al{l}drig
i godt selskab mere, – undtagen når jeg er alene
med mig selv.
Forfølgelser fra de styrendes side; latter og hån
og spot, hos de tusender af ligegyldige, som ingen
ting vil forstå, – og så utak fra forkuede, som
jeg vilde hjælpe. Ja, se på mig. Her ser I Ul-
rik
HIS: 268
Rosenhjelm, som hørte til det gode selskab,
1.utg: 1
til det bedste selskab, –
HU: 462
og som var den første i det
gode selskab. Mig stødte de ud fordi jeg havde
evner og mod til at sige og skrive, hvad de fi-
ne helst vilde ha’ dækket over. Nu er jeg al{l}drig
i godt selskab mere, – undtagen når jeg er alene
med mig selv.
Gylling
.Det er vel ikke blot og bart evnerne eller modstan-
den som bestemmer ens skæbne. Det er vel også
livsførelsen –
den som bestemmer ens skæbne. Det er vel også
livsførelsen –
Rosenhjelm
.Gylling
.Ja; jeg er selv formand.
.HIS: 269
RosenhjelmKunde jeg ikke se det på Dem! Nå, det er ikke
umuligt at jeg kommer h˹j˺ e {n}m til {d}Dem og skriver mig
ind.
umuligt at jeg kommer h˹j˺ e {n}m til {d}Dem og skriver mig
ind.
Gylling
.Ja jeg må sige Dem at vi ikke sådan uden vide-
re optar alle og enhver.
re optar alle og enhver.
Rosenhjelm
.Fru Rosmer
.Vil De ikke drikke lidt varmt før De går?
Fru Rosmer
.En kop té eller –
Rosenhjelm
.Nej nej tak. Jeg lægger ikke gerne beslag på den
Rosmer; vil du gøre mig en tjeneste for gam-
melt venskabs skyld.
HIS: 270
private gæstfrihed. Far vel. Å det er sandt,
Rosmer; vil du gøre mig en tjeneste for gam-
melt venskabs skyld.
Rosmer
.Ja gerne. Hvad er det?
Rosenh{ol}jelm
.Rosmer
.Meget gerne. Er der ikke noget andet?
Rosenhjelm
.Kunde du undvære en overfrakke?
Rosmer
.Å ja, jeg det kan jeg visst.
Rosmer
.Det skal der nok bli’ råd for. Så snart jeg får
vide adressen, skal jeg sende sagerne ind.
vide adressen, skal jeg sende sagerne ind.
Rosmer
.Godt, godt; så følg med her ud.
Fru Rosmer
.Lad heller mig. {
<...>
}Jeg og madam Helset skal nok
besørge det.
(går ud til højre.)
besørge det.
(går ud til højre.)
Rosmer
.Er der ikke noget andet, jeg kan tjene med?
Rosenhjelm
.Ja ja tak; det {v}kan være det samme. Tak så
længe. Husk på at jeg fik femten. Farvel, mi-
ne herrer.
længe. Husk på at jeg fik femten. Farvel, mi-
ne herrer.
Gylling
.Hvad synes du! Så vidt er det kommet med den
glimrende Ulrik Rosenhjelm!
glimrende Ulrik Rosenhjelm!
Rosmer
.Desværre; det har jeg længe vid{t}st.
Gylling
.1.utg: 1
7.
Rosmer
.Gylling
.Å kære, hvorledes skulde vel det gå til?
.HIS: 273
RosmerRosmer
.Jeg vilde så gerne.
Gylling
.I så fald kunde han kanske bli’ en nyttig mand
for os. Den glimrende stil, han engang førte –; hans
flængen{ <...> }de ubarmhjertige pen –; og han lod just
ikke til at ha’ noget godt øje til radikalerne –
for os. Den glimrende stil, han engang førte –; hans
flængen{ <...> }de ubarmhjertige pen –; og han lod just
ikke til at ha’ noget godt øje til radikalerne –
Rosmer
.Mener du at han kunde sættes i spidsen for
det nye blad?
det nye blad?
Gylling
.I spidsen! Gud bevar’ os, hvor kan du tænke
det? Nej, han måtte naturligvis tvert imod
holdes i baggrunden så længe til han havde
rehabiliteret sig. Han måtte beflitte sig på
ikke offentlig gi’ anledning til forargelse. Og
hvis han kunde overvinde sig så vidt, og hvis
han kunde i nogen tid bringes til at yde den
gode sag sine bona officia –; under iagttagelse
af den aller strængeste anonymitet naturlig-
vis –.
det? Nej, han måtte naturligvis tvert imod
holdes i baggrunden så længe til han havde
rehabiliteret sig. Han måtte beflitte sig på
HIS: 274
et ordentligt levnet, – i al fald være forsigtig og
ikke offentlig gi’ anledning til forargelse. Og
hvis han kunde overvinde sig så vidt, og hvis
han kunde i nogen tid bringes til at yde den
1.utg: 1
gode sag sine bona officia –; under iagttagelse
af den aller strængeste anonymitet naturlig-
vis –.
(Fru Rosmer er imidlertid kommet ind i-
gen.)
gen.)
Rosmer
.Gik han?
Fru Rosmer
.Ja.
Gylling
.Ja nu får nok jeg også tænke på at komme af-
sted. Det begynder alt at bli’ mørkt.
sted. Det begynder alt at bli’ mørkt.
Fru Rosmer
.Vil De ikke drikke té med os?
Gylling
.Nej, nej tak; det er umuligt. – Ja kære ven, jeg
skal du overlægge med dig s{l}elv –
HIS: 275
vil ikke trænge nærmere ind på dig idag. Nu
skal du overlægge med dig s{l}elv –
Rosmer
.Er du hjemme imorgen formiddag –?
Gylling
.Imorgen? Det kan jeg desværre ikke så nøje
sige – for –
sige – for –
Rosmer
.Godt, godt, jeg forhører mig i alle fald. Jeg
vil tale med dig, jeg vil tale længe med dig, kæ-
re {g}Gylling –
vil tale med dig, jeg vil tale længe med dig, kæ-
re {g}Gylling –
Gylling
.Du mener, om det med «Amtstidenden?
1.utg: 2
Gylling
.
(ryster hans hånd.)
højt men uforståeligt mens han trækker yder-
frakken på. Tilsidst «Farvel, farvel, farvel» Ro <...>
i det rektoren går. Rosmer og hans hustru kom-
mer ind i stuen igen.)
HIS: 276
(Rosmer og frue føl{
<...>
}ger han ud i forstuen. Der ˹tales˺
højt men uforståeligt mens han trækker yder-
frakken på. Tilsidst «Farvel, farvel, farvel» Ro <...>
i det rektoren går. Rosmer og hans hustru kom-
mer ind i stuen igen.)
Fru Rosmer
.Rosmer
.Han kasted det flygtigt ud som en mulighed.
Men det går vist ikke.
Men det går vist ikke.
Fru Rosmer
.Nej det vil jeg håbe. Jeg har i alle fald gjort
mit for at det ikke skal gå.
mit for at det ikke skal gå.
Rosmer
.Du, kære? Hvad har du da gjort.
Fru Ros{enhj<...>
}mer
.HIS: 277
RosmerJ
{eg}o visst; du må gøre alt, hvad du vil. Men
hvad er det så?
hvad er det så?
Fru Rosmer
.Jeg gav Rosenhjelm et kort med til Mortensgård
1.utg: 2
Rosmer
.Gjorde du? Til Mortensgård!
Fru Rosmer
.Ja jeg rabbled ned et par ord i al hast –
Rosmer
.Men du hørte jo han kaldte Mortensgård en idi-
ot og en plebejer.
ot og en plebejer.
Fru Rosmer
.Rosmer
.Så det gjorde han? Men imorgen kommer kan-
ske Gylling og { <...> }tar ham.
ske Gylling og { <...> }tar ham.
Rosmer
.Og så kommer det ud at det er os som har anbe-
falet ham.
falet ham.
Fru Rosmer
.Hvad kan det skade. Er du ikke fast bestemt
på at imorgen skal slaget stå?
på at imorgen skal slaget stå?
Rosmer
.Jo, det er afgjort. I m{å}orgen skal og må det ske.
Men herre gud, hvor tungt det alligevel er at skulle
bedrøve sine trofaste venner, – volde dem en
virkelig hjertesorg.
Men herre gud, hvor tungt det alligevel er at skulle
bedrøve sine trofaste venner, – volde dem en
virkelig hjertesorg.
Fru Rosmer
.1.utg: 1
8.
Er det bare det alene, Rosmer? Er det ikke no-
get, som er blet tilbage i dig uden at du selv
ved af det?
get, som er blet tilbage i dig uden at du selv
ved af det?
.HIS: 279
RosmerKære, hvad skulde det være? Uvisshed eller
tvil mener du?
tvil mener du?
Fru Rosmer
.Ikke just det.
Rosmer
.Fru Rosmer
.Ja. Men just da kommer disse hvide heste.
Rosmer
.Hvide heste? Hvilke hvide heste?
Fru Rosmer
.Hvorledes var det, De fortalte mig en gang,
madam Helset. De sa’ at fra umindelige ti-
der hændte der noget underligt her på gården
hver gang en af slægten var død.
madam Helset. De sa’ at fra umindelige ti-
der hændte der noget underligt her på gården
hver gang en af slægten var død.
.HIS: 280
Madam HelsetJa det er så sandt som jeg står her. Da kom-
mer den hvide hesten.
mer den hvide hesten.
Rosmer
.Å det gamle familjesagn.
Fru Rosmer
.Fru Rosmer
.Og De selv også?
Madam Helset
.Å jeg ved ikke så rigtig om jeg selv har set
noget. Jeg tror ikke på slige ting ellers. Men
dette her med den hvide hesten, – ja, det tror
dødsdag. Ja nu skal jeg straks –
(går ud til højre.)
noget. Jeg tror ikke på slige ting ellers. Men
dette her med den hvide hesten, – ja, det tror
HIS: 281
jeg på. Og det blir jeg ved at tro på til min
dødsdag. Ja nu skal jeg straks –
(går ud til højre.)
Rosmer
..
Me
(efter en kort taushed.)
Mener du, at dette kan anvendes på mig?
Fru Rosmer
.Alle de frigjorte mennesker, jeg har kendt, –
alle de, som tror sig frigjorte, – alle sammen
havt har de et eller andet steds havt en slig
hvid hest, som de aldrig slipper troen på.
alle de, som tror sig frigjorte, – alle sammen
havt har de et eller andet steds havt en slig
hvid hest, som de aldrig slipper troen på.
Rosmer
.Og den fulde frigørelse, mener du, det er at –
Fru Rosmer
.Det er at bli kvit sine hvide heste. ˹Vi vil ha’ lys, Rosmer.˺
Madam Helset
. ˹
(i døren til højre.)
˺
Her er lampen, frue.
1.utg: 2
HIS: 283
Anden akt.
(Rosmer går om i stuen og trækker sin over-
frakke. Fru Rosmer børster hans hat, som hun
derefter rækker.)
frakke. Fru Rosmer børster hans hat, som hun
derefter rækker.)
Rosmer
.Nej, at jeg har kunnet være så fejg, så sky, så
ræd for at sige dem alting rent ud.
ræd for at sige dem alting rent ud.
Fru Rosmer
.Ja ikke sandt, du?
Rosmer
.Jeg begriber det ikke selv.
Fru Rosmer
.Men nu er det jo over. Se så. Gå nu lige ind
til rek{k}toren.
til rek{k}toren.
.HIS: 284
Fru RosmerOg kom så hjem igen så snart du kan. Jeg er
spændt på at høre, hvad han vil sige.
spændt på at høre, hvad han vil sige.
Rosmer
.Bliv bare ikke utålmodig. Farvel så længe. Far-
vel!
vel!
(Han åbner døren til forstuen. Fru Rosmer
følger ham ud. I det samme kom{e<...> }mer rektor
Gylling i y{g}dertøj ind i forstuen.)
følger ham ud. I det samme kom{e<...> }mer rektor
Gylling i y{g}dertøj ind i forstuen.)
Rosmer
.Hvad for noget! Kommer du her?
Gylling
.Ja jeg gjør.
Rosmer
.Og nu stod jeg netop på vejen ind til dig.
Gylling
.Jeg vilde ikke vente; og jeg var jo ikke så viss på
at du kom –
at du kom –
.HIS: 285
RosmerNå tag af dig.
Gylling
.Hvis du tillader.
(Han trækker y{g}derfrakken af og lægger den på
en stol. Rosmer gør det samme.)
(Han trækker y{g}derfrakken af og lægger den på
en stol. Rosmer gør det samme.)
Rosmer
.Er der noget i vejen med dig? Du ser så alvor-
lig ud.
lig ud.
Gylling
.Jeg vilde gerne tale med dig under fire øjne. Kun-
de vi kanske gå ind på kontoret?
de vi kanske gå ind på kontoret?
.HIS: 286
GyllingRosmer
.Nå?
Gylling
.Rosmer
.Så er han vel uforbederlig.
Gylling
.
.HIS: 287
RosmerAf hvem da?
Gylling
.Af herr Mortensgård. Sejerhjelms første vi-
sit galdt idioten og plebejeren.
sit galdt idioten og plebejeren.
Gylling
.Se, se. Og nu er vi inde på en ting, som jeg
for vort gamle trofaste venskabs skyld føler
mig forpligtet til at varsle dig om.
for vort gamle trofaste venskabs skyld føler
mig forpligtet til at varsle dig om.
1.utg: 1
Rosmer
.Men kære, hvad er det da?
Rosmer
.Hvem gør det?
Gylling
.Det gør din kone. Jeg kan jo så godt forstå det.
jo været vant til at føre styret her; men alligevel –
HIS: 288
Lige fra Beates sidste sørgelige leveår har hun
jo været vant til at føre styret her; men alligevel –
Rosmer
.Kære, du tar aldeles fejl. Rebekka skjuler ingen
ting for mig. Hun fortæller mig alt.
ting for mig. Hun fortæller mig alt.
Gylling
.Har hun også fortalt dig at hun igår gav Sejer-
hjelm et anbefalingskort med til redaktør Mortens-
gård?
hjelm et anbefalingskort med til redaktør Mortens-
gård?
Rosmer
.Ja d naturligvis.
Gylling
.Har hun –! Og hvad siger du til det.
Gylling
.
.HIS: 289
RosmerGylling
.
(tumler tilbage.)
Hvad er det du siger! Du, du vil skille dig
fra dine venner! Gå over i fiendens lejr! Det er
dog umuligt!
fra dine venner! Gå over i fiendens lejr! Det er
dog umuligt!
Rosmer
.Jeg tænker ikke på at ta’ nogen del i dagens
strid. Jeg har en skræk for at gribe ind i alt
dette virvar, som jeg ikke forstår mig på.
strid. Jeg har en skræk for at gribe ind i alt
dette virvar, som jeg ikke forstår mig på.
Gylling
.Men hvad er det så du vil.
Rosmer
.Jeg vil prøve på at forædle frigørelsesarbejdet.
Tror du ikke jeg ser al den uhumskhed, som ud-
viklingen
Dette er det jeg vil træde op imod, advare imod,
afdæmme, bundslå, så strømmen kan flyde ren
og klar –
Tror du ikke jeg ser al den uhumskhed, som ud-
viklingen
HIS: 290
fører med sig og afføder undervejs.
Dette er det jeg vil træde op imod, advare imod,
afdæmme, bundslå, så strømmen kan flyde ren
og klar –
Gylling
.Rosmer
.Jeg kalder de{n}m erkendelsens.
Gylling
.Kald dem hvad du vil. Men hvad tid, spør’ jeg?
1.utg: 2
Rosmer
.Det ligger langt tilbage. Jeg tror grunden blev lagt
da jeg gik os syslede med mine embedsstudier.
da jeg gik os syslede med mine embedsstudier.
Gylling
.Og dog gik du den prestelige bane?
Rosmer
.Der har altid været stor respekt for det fastslåede
i vor slægt.
i vor slægt.
.HIS: 291
GyllingDen egenskap lader til at være uddøende i
slægten.
slægten.
Rosmer
.Sligt tænker jeg dør altid ud – senere eller tidligere –
og så slår det over i sin modsætning.
og så slår det over i sin modsætning.
Gylling
.Men {er}at dette skulde ske gennem dig! Og at du
med det sindelag kunde stå som kirkens prest –
med det sindelag kunde stå som kirkens prest –
Rosmer
.Da jeg havde fåt fuld klarhed trak jeg mig jo til-
bage.
bage.
Gylling
.Fuld klarhed. Over hvad?
.HIS: 292
RosmerJeg har grund til at antage at mine fædres tro
ikke stak synderlig dybt.
ikke stak synderlig dybt.
1.utg: 1
10.
Gylling
.Du er altså en frafalden. Hva har du nu
til at fylde livet ud?
til at fylde livet ud?
Rosmer
.Jeg vil fortsætte, utrættelig, med at forske og
tænke. Jeg vil søge, så vidt muligt, at komme
til bunds i tingene. Og så vil jeg leve. Være lyk-
kelig.
tænke. Jeg vil søge, så vidt muligt, at komme
til bunds i tingene. Og så vil jeg leve. Være lyk-
kelig.
Gylling
.Ved du vel at dette åbner en afgrund af tan-
ker for mig.
ker for mig.
Rosmer
.Jeg forstår dig ikke.
Gylling
.Nu vil jeg til bunds i det alt sammen. Vil
du være åben? Vil du svare ærligt på, hvad
jeg spør’ dig?
du være åben? Vil du svare ærligt på, hvad
jeg spør’ dig?
.HIS: 293
RosmerKære, tal, spør’ alt hvad du vil. Jeg har ingen
ting at skjule.
ting at skjule.
Gylling
.Hvad var den dybeste grund til at Beate
endte sit liv?
endte sit liv?
Rosmer
.Jeg forstår dig ikke. Kan du være i uvisshed
om det. Og kan der overhovedet spørges om
grundene til hvad en ulykkelig, syg, utilreg-
nelig foretar sig.
om det. Og kan der overhovedet spørges om
grundene til hvad en ulykkelig, syg, utilreg-
nelig foretar sig.
Gylling
.Rosmer
.Hvis lægerne nogensinde havde set hende så-
ledes, som jeg så mangen gang så hende, da
vilde de ikke ha’ tvilet.
ledes, som jeg så mangen gang så hende, da
vilde de ikke ha’ tvilet.
Gylling
.Jeg tvilte heller ikke dengang.
.HIS: 294
RosmerGylling
.Had? Til hvem?
Rosmer
.Til os, som var om hende. {s}Til mig først og fremst –
Gylling
.Og jeg vil sige dig at den stakkers ulykkelige {
<...>
}Beate
døde for sin kærlighed til dig.
døde for sin kærlighed til dig.
Rosmer
.Hvad vil du sige med det?
Gylling
.
.HIS: 295
RosmerGylling
.Desto mere viser det sig nu, hvor vidunderlig
sandt en sindsforvildet kan ane.
sandt en sindsforvildet kan ane.
Rosmer
.Men hvorfor skjulte du da dette for mig.
Gylling
.Jeg vilde da ikke pine og oprive dig end mere
ved at røbe disse anklager, som jeg dengang
selv trode på.
ved at røbe disse anklager, som jeg dengang
selv trode på.
Rosmer
.Men nu –?
Rosmer
.Brøde!
.HIS: 296
GyllingRosmer
.Ikke et ord forstår jeg af dette.
Gylling
.Somme tider kom Beate til mig, græd og jam-
red. «Rosmer elsker mig ikke mere, sa’ hun.
Han elsker Rebekka; og hun elsker ham».
red. «Rosmer elsker mig ikke mere, sa’ hun.
Han elsker Rebekka; og hun elsker ham».
Rosmer
.Det har hun sagt!
Gylling
.Det har hun sagt. Derfor måtte jeg jo tro at hun
var sindssyg.
var sindssyg.
1.utg: 2
HU: 473
Rosmer
.Ja vel måtte du tro det.
Gylling
.Sidste gang hun var inde hos mig, sa’ hun: Nu
må ingen stå i vejen for Johannes og hans lykke.
Nu må snart den vide hesten kom ind på går-
den.
må ingen stå i vejen for Johannes og hans lykke.
Nu må snart den vide hesten kom ind på går-
den.
HIS: 297
Jeg forstod hende ikke.Rosmer
.Aldrig er det faldt mig ind at hendes syge tan-
ker kunde forvilde sig på de veje. Min stak-
kers ulykkelige Beate!
ker kunde forvilde sig på de veje. Min stak-
kers ulykkelige Beate!
Gylling
.Hykler!
Rosmer
(farer sammen.)
Hvad siger du!
Gylling
.Kan jeg nu, efter alle afsløringer, tvile {
<...>
}på at her
har været ført et brødefuldt liv – allerede den gang.
har været ført et brødefuldt liv – allerede den gang.
Rosmer
.Var det så sandt nogen anden end dig, som voved –
Gylling
.Var det nogen anden en dig, så havde det ikke sådan
skåret mit hjerte isønder. Men du, Johannes Rosmer –
at skulle med et eneste ryk rive { m }dig ud af sindet.
skåret mit hjerte isønder. Men du, Johannes Rosmer –
at skulle med et eneste ryk rive { m }dig ud af sindet.
.HIS: 298
RosmerSig mig nu; disse anklager fra Beate trode du
jo ikke et ord på af dengang.
jo ikke et ord på af dengang.
Gylling
.Hvor kunde jeg tro sligt om en mand som du – en
hædersmand, for det har du dog engang været.
hædersmand, for det har du dog engang været.
1.utg: 1
11.
˹
[HIS: Tilføyelsen er gjort øverst på siden, i overkant av teksten.]
Rosmer
: Men nu –?
Rosmer Gylling
.Har du ikke nu bekendt at du allerede længe
i løndom har været en frafalden fra din fæ-
dres tro?
i løndom har været en frafalden fra din fæ-
dres tro?
Rosmer
.Jeg har længe været en tvilende og kæmpende
mand. Nu er jeg klar over mig selv; det er sandt.
Men hvad så videre{ <...> }?
mand. Nu er jeg klar over mig selv; det er sandt.
Men hvad så videre{ <...> }?
Gylling
.
{
B
}Resten kan du visst sige dig selv.
Rosmer
.Nej, siger jeg; nej; jeg kan ikke. Du pligter at kom{-}me
helt og uforbeholdent frem med hvad du mener.
helt og uforbeholdent frem med hvad du mener.
.HIS: 299
GyllingRosmer
.Og hvad –?
Rosmer
.Og det vover du at sige til mig! Det skammer
du dig ikke ved at tænke og tro!
du dig ikke ved at tænke og tro!
Gylling
.Jeg ved ikke hvad der skulde hindre en mand
fra den stund han har sagt sig løs fra mor-
albudene.
fra den stund han har sagt sig løs fra mor-
albudene.
Rosmer
.Har jeg gjort det!
.HIS: 300
RosmerGylling
.Den private, menneskelige moral er nok et skrø-
beligt værn.
beligt værn.
Rosmer
.Å denne grænseløse fanatisme, som er kommet
op i dig.
op i dig.
Gylling
.Rosmer
.De politiske stridigheder, ja. Men dem blander
jeg mig ikke op i.
jeg mig ikke op i.
.HIS: 301
GyllingDet ene kan ikke skilles fra det andet. Og at fra-
faldet skulde gribe også dig. Skille os så uigenkal-
delig fra hin{ <...> }anden. Men jeg ser det, jeg ser det; –
dette med dig – det er en listig og hensynsløs kvin-
des værk.
faldet skulde gribe også dig. Skille os så uigenkal-
delig fra hin{ <...> }anden. Men jeg ser det, jeg ser det; –
dette med dig – det er en listig og hensynsløs kvin-
des værk.
Rosmer
.Ikke et ord mere om hende.
Rosmer
.Jo; det være sagt til hendes pris. Og siden har
vi trofast arbejdet sammen som to venner.
vi trofast arbejdet sammen som to venner.
Rosmer
.Jeg er lykkelig og fri; jeg kan leve mit eget liv.
.
(trækker frakken på.)
HIS: 302
GyllingJa se, hvorledes det liv vil smage dig, når du
er skilt fra alle dem, som hidtil {p}har ståt dig nær.
er skilt fra alle dem, som hidtil {p}har ståt dig nær.
Rosmer
.De er vel ikke alle så fanatiske som du.
Gylling
.Du vil snart komme til at prøve det.
(han hilser kort og går ud gennem forstuen.)
Frøken Dankert
.Jeg så han gik.
Rosmer
.Han kommer aldrig mere igen.
Frøken Dankert
.De har sagt {
<...>
}ham alt.
Rosmer
.Ja.
Frøken Dankert
.Og så?
.HIS: 303
RosmerFuldt brud. Ulægeligt –
1.utg: 2
Frøken Dankert
.Ikke ulægeligt, Rosmer. Bi bare. De skal få se.
Rosmer
.Det gamle forhold kan aldrig oprettes.
Frøken Dankert
.Nå tro De mig. Det er også det bedste for Dem.
Rosmer
.Ja jeg ved nok De mener det. Men sligt gammelt
tilvant sidder så fast hos mig.
tilvant sidder så fast hos mig.
Frøken Dankert
.Altfor fast. De var aldrig blet en fri mand, hav-
denne kreds fåt bli’ ved at øve sin indflydelse på
Dem.
denne kreds fåt bli’ ved at øve sin indflydelse på
Dem.
Rosmer
.Jeg pligter at sige Dem det. Efter at jeg åbenlyst
er trådt ud, vil man ikke længere se vort forhold
således, som det er.
er trådt ud, vil man ikke længere se vort forhold
således, som det er.
.HIS: 304
Frøken DankertIkke se vort forhold –!
Rosmer
.Hvad er der at gøre?
Rosmer
.Om jeg ønsker det!
Rosmer
.Nej ikke sandt, Rebekka. De er så stolt og fri
i s{ <...> }indet. De har nok i Deres egen bevidsthed.
i s{ <...> }indet. De har nok i Deres egen bevidsthed.
.HIS: 305
Frøken DankertJa det har jeg. Hvorfor skal vi vige for nogle
menneskers lave og gemene tænkesæt. Gøre os selv
ulykkelige. For det vilde vi bli’ –
menneskers lave og gemene tænkesæt. Gøre os selv
ulykkelige. For det vilde vi bli’ –
Rosmer
.Ja ja
Frøken Dankert
.Nej vi holder sammen i godt venskab og hjælper
og støtter hinanden så godt vi kan. Men se der –!
og støtter hinanden så godt vi kan. Men se der –!
Rosmer
(med et udråb.)
(Rektor Gylling har åbnet døren i baggrun-
den.)
den.)
Rosmer
.Kom kun.
(Rektoren kommer ind og beholder overtøjet på.)
.HIS: 306
GyllingHvad sket er kan jo ikke ændres; men hør nu
Rosmer –
Rosmer –
Rosmer
.Jeg hører, jeg hører –
Gylling
.Er det nogen nødvendighed for at dette dit
s{ <...> }ørgelige frafald udråbes for hele landet.
s{ <...> }ørgelige frafald udråbes for hele landet.
1.utg: 1
Rosmer
.Jeg vil og jeg må ud af den falske stilling, jeg så
længe har ståt i. Min bog ligger færdig.
længe har ståt i. Min bog ligger færdig.
Gylling
.Og betænker du ikke hvad følger det vil ha’ for
dig. Hele den konservative presse vil kaste sig over
dig og bogen –
dig. Hele den konservative presse vil kaste sig over
dig og bogen –
Frøken Dankert
.Men hvor kan De nu vide det, herr rektor? De
kender jo ikke bogen?
kender jo ikke bogen?
Gylling
.Rosmer
.Ja ja, jeg ved altså, hvad jeg må være forberedt
på.
på.
Gylling
.Rosmer
.Men kan du da ville at jeg skulde vise mig så fejg?
Gylling
.
.HIS: 308
RosmerTror du det?
Gylling
.Du tviler da vel ikke selv på det?
Rosmer
.Men jeg kan da ikke bli stående udenfor evig
og altid. Ude omkring rører der sig et rigt spi-
rende liv på alle områder. Jeg må dog begyn-
de at leve engang, jeg også. Jeg vil om må
bli lykkelig her i verden.
og altid. Ude omkring rører der sig et rigt spi-
rende liv på alle områder. Jeg må dog begyn-
de at leve engang, jeg også. Jeg vil om må
bli lykkelig her i verden.
Gylling
.Jeg skønner godt, hv{ad}or denne jagt efter lyk-
ken skriver sig fra. Gør ikke De også {f}det, frø-
ken.
ken skriver sig fra. Gør ikke De også {f}det, frø-
ken.
Frøken Dankert
.Gylling
.Gør De det.
.HIS: 309
Frøken DankertJa det gør jeg rigtignok.
Gylling
.Er det sådanne grundsætninger {
<...>
}som forkyndes i din
nye bog?
nye bog?
Rosmer
.Ja, hvis den rigtig forståes.
Gylling
.1.utg: 2
Du arme menneske, – du, med din skyldbetyngede
samvittighed, – du tror at kunne finde lykken
på de veje.
samvittighed, – du tror at kunne finde lykken
på de veje.
Frøken Dankert
.Skyldbetynget! Hvad er dette.
Gylling
.
.HIS: 310
RosmerMen dette er jo ikke sandt, Rebekka.
Frøken Dankert
.Det ved jeg jo.
Rosmer
.Men alligevel – ja engang må dette jo siges. Elsked jeg
{d}Dem virkelig allerede da?
{d}Dem virkelig allerede da?
Frøken Dankert
.Elsked! De, Rosmer!
Rosmer
.Vil De rejse nu?
Frøken Dankert
(rækker ham hånden.)
Nej min ven, just nu blir jeg hos Dem.
Rosmer
.Tak, Rebekka!
1.utg: 1
HIS: 311
13.
Tredje akt.
(Johannes Rosmers kontor. Dør i baggrunden;
ligeså til højr venstre. Bogskabe og hylder ved
væggene. Et vindu til højre og foran samme
skrivebordet bedækket med bøger og papirer. –
Gammeldagse møbler; et bord med tæppe midt
i værelset.)
ligeså til højr venstre. Bogskabe og hylder ved
væggene. Et vindu til højre og foran samme
skrivebordet bedækket med bøger og papirer. –
Gammeldagse møbler; et bord med tæppe midt
i værelset.)
(Johannes Rosmer sidder i en højrygget
stol ved skrivebrdet og læser i et hæfteskrift, hvis
blade han efterhånden skærer op.)
stol ved skrivebrdet og læser i et hæfteskrift, hvis
blade han efterhånden skærer op.)
(Det banker på døren til venstre.)
Rosmer
(uden at vende sig.)
Kom kun ind.
Frøken West
.God morgen.
(læsende.)
HIS: 312
RosmerGod morgen, kære. Er det noget De vil?
Frøken West
.Her er «Amtstidenden» for idag.
Rosmer
.
(vender sig.)
Står der noget?
Rosmer
.Allerede. (læser.) Nu skal vi se.
Frøken West
(bag ham, lænet over stolryggen, læser også.)
De har villet være de første –
Rosmer
.– for at afsvække virkningen, ja. «– ikke noksom
udtale vor foragt –» Foragt? «– for overløbere, som
– Dette har ikke Gylling skrevet –
udtale vor foragt –» Foragt? «– for overløbere, som
HIS: 313
har krøbet i skjul, så længe stillingen var usikker
– Dette har ikke Gylling skrevet –
Frøken West
.Hvem ved.
Rosmer
.Frøken West
.Vil De svare?
Rosmer
.Å hvad kan det nytte? Jeg er jo heller ikke lige-
frem nævnt.
frem nævnt.
Frøken West
.Det vil dog snart rygtes, hvem dette sigter til. Den
intrigante og beregnende person, det er naturligvis
mig.
intrigante og beregnende person, det er naturligvis
mig.
(Madam Helset åbner døren til venstre.)
Frøken West
.Hvad er det, madam Helset?
Madam Helset
.Det er denne Mortensgård som gerne vilde snak-
ke med herr Rosmer.
ke med herr Rosmer.
Rosmer
.Mortensgård? Hvad kan han vilde?
Frøken West
.De lar ham da vel komme ind.
Rosmer
.
(til madam Helset.)
Ja lad ham komme.
(Madam Helset åbner døren {og}for Mortensgård
lukker efter ham og går.)
lukker efter ham og går.)
.HIS: 315
RosmerJa, der ligger år imellem. Jeg har tidt spurt
mig selv om jeg ikke dengang { <...> }greb ind med alt-
for hårde hænder.
mig selv om jeg ikke dengang { <...> }greb ind med alt-
for hårde hænder.
Mortensgård
.Siger De det, her pastor?
Rosmer
.Nå De har jo fundet en anden stilling, som De
sikkert føler Dem mere tilfreds i.
sikkert føler Dem mere tilfreds i.
Mortensgård
.Å ja, på en måde.
1.utg: 2
Rosmer
.Er der noget særligt De vil mig?
Mortensgård
.Rosmer
.Det må De takke frøken West for.
.HIS: 316
MortensgårdDet forstår sig. Frøkenen også.
Frøken West
.Kan De bruge ham?
Mortensgård
.Desværre, jeg tror det er for sent.
Rosmer
.Tror De det?
Mortensgård
.Han er ikke med i tiden; står så underlig uden-
for det som rører sig. Ser på tingene med øjne
som kan ha’ været radikale nok for tyve år siden –
for det som rører sig. Ser på tingene med øjne
som kan ha’ været radikale nok for tyve år siden –
Rosmer
.Ja det var de. – Sig mig, har De læst «Amtsti-
denden» for idag?
denden» for idag?
Mortensgård
.Nej, ikke endnu.
Frøken West
.Sig nu ikke det, herr Mortensgård. Jeg er viss
på, De har læst den.
på, De har læst den.
.HIS: 317
MortensgårdNå ja, så løselig, – lidt hist og her.
Mortensgård
.Ja, den synes jeg var noget underlig.
Rosmer
.Forstod De, hvem den var myntet på.
Mortensgård
.Jeg synes ikke selv jeg kunde tro det.
Rosmer
Nej nej.
{Rosmer}Mortensgård
.Der er altså kommet noget ivejen mellem
Dem og de andre herrerne?
Dem og de andre herrerne?
Mortensgård
.Så pastoren er trådt ud? Ja så. Det havde
jeg ikke ventet.
jeg ikke ventet.
.HIS: 318
Frøken WestDet er et længe forberedt skridt, herr Mortens-
gård.
gård.
Mortensgård
.Er det det. S
<...> Må sige, havde ikke ventet det.
Svarer pastoren Ro på det angreb?
Svarer pastoren Ro på det angreb?
Mortensgård
.Men hvis det skulde bli nødvendigt, – for der
kunde kanske komme mere –
kunde kanske komme mere –
Rosmer
.Tror De det?
Mortensgård
.1.utg: 1
De plejer bruge det så. Og hvis De skulde ha’
vanskeligt for at få noget ind i «Amtstidenden»
så står mit blad åbent˹.˺ for De˹t˺ { <...> }vilde være en
stor ære for os.
vanskeligt for at få noget ind i «Amtstidenden»
så står mit blad åbent˹.˺ for De˹t˺ { <...> }vilde være en
stor ære for os.
.HIS: 319
RosmerTak. Jeg kommer kanske til at gøre brug af
Deres tilbud. Ikke i dette anliggende. Men
der er andre emner, som jeg ønsker at røre
ved.
Deres tilbud. Ikke i dette anliggende. Men
der er andre emner, som jeg ønsker at røre
ved.
Mortensgård
.Hvad De vil, herr pastor. Jo mere, jo bedre.
Det vil være til uberegnelig gagn for fremskridtets
sag ud over landet om en mand, som De, en kir-
kens mand stiller Dem på vor side.
Det vil være til uberegnelig gagn for fremskridtets
sag ud over landet om en mand, som De, en kir-
kens mand stiller Dem på vor side.
Rosmer
.Ja hør nu; først må jeg sige Dem at jeg ikke
længer er nogen kirkens mand.
længer er nogen kirkens mand.
Mortensgård
.Bevar’s, det ved jeg nok; men det gør jo ikke
fra eller til om De er trådt ud af embedet.
fra eller til om De er trådt ud af embedet.
Rosmer
.Det mener jeg heller ikke. Men sagen er at jeg
deler ikke længer kirkens tro.
deler ikke længer kirkens tro.
.HIS: 320
MortensgårdDeler De ikke –? De!
Rosmer
.Nej. Alt sligt er jeg kommet helt bort fra.
Mortensgård
.Det skulde De helst tie med, herr Rosmer.
Rosmer
.Det råder De mig til.
1.utg: 2
HU: 482
Frøken West
.De selv lægger jo ikke skjul på Deres meninger.
Mortensgård
.Det vilde lidet ny{
<...>
}tte. Den, der engang har væ-
ret så uforsigtig – så uheldig som jeg –.
ret så uforsigtig – så uheldig som jeg –.
Rosmer
.Sætter De da ikke sandheden over alt?
Mortensgård
.Jeg sætter mit mål over alt. Jeg er bleven ved at
være en folkets lærer; bare på en anden måde.
Det som bragte mig til fald var nø{k}d og mangel
på kundskaber. Nu vil jeg hjælpe så mange som
kan bare ske på frihedens vej.
være en folkets lærer; bare på en anden måde.
Det som bragte mig til fald var nø{k}d og mangel
på kundskaber. Nu vil jeg hjælpe så mange som
HIS: 321
muligt frem til oplysning og større velvære. Og det
kan bare ske på frihedens vej.
Rosmer
.Ja, der er vi ganske enige.