Henrik Ibsens skrifter

​Professor Hansens Tale har ​konfunderet mig og omstødt mit Svar. Jeg maa nu improvisere og beder høfligt om Deres Overbærenhed. Det er i Dag den 1. April. ​Samme Dag i Aaret 1864 kom jeg første Gang til Kjøbenhavn. Det er nu 34 Aar siden. Husk paa Datoen og Aarstallet! Jeg rejste nedover, gennem Tyskland, Østrig, og kom gennem Alperne d. 9de Maj. Over de høje Bjærge hængte Skyerne som store, mørke Forhæng, og ind under disse kørte vi gennem ​Tunnellen og befandt os pludselig ved ​ Mira Mara, hvor Sydens Skønhed, et forunderligt lyst Skær, skinnende som hvidt Marmor pludselig aabenbarede sig for mig og prægede hele min senere Produktion, selv om ikke alt i den var Skønhed.

Denne Følelse af at være sluppen fra Mørket ud i Lyset, fra Taagerne gennem en Tunnel ud i Solskinnet, denne Følelse har jeg haft nu, da jeg ​forgangen saa paalangs op gennem Øresund. Og dernæst fandt jeg her de danske trofaste Øjne. Jeg syntes, at disse to Rejser fik en indre Sammenhæng, og siger Dem derfor min hjærteligste Tak.