Om teksten:Fanaraaken
Illustreret Nyhedsblad (søndag, nr. 46, 12. årg.)
Datering:15.11.1863
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis informasjon om teksten
xml, pdf
Om verket
Les mer om tekstene
FANARAAKEN
Gjennem Skardet i det øverste af Bæverdalen i Lom er der for enhver nogenlunde haardfør Reisende Fremkomst tversover Høifjeldsvidden til Lyster nede ved Sognefjorden. Fører og Hest er nødvendige og Touren medtager en Dag, men der gives neppe noget Punkt her i Landet, hvor man saaledes i et eneste Oversyn har samlet Alt, hvad Høifjeldsnaturen af overvældende Storhed har at frembyde. Man er her midt inde mellem Jotunfjeldene; den umaadelige Sneeørken strækker sig jævn og bølgeformig, saa langt Øiet naaer, og brat opstigende høiner sig hist og her sorte forvitrede Tinder flere tusinde Fod over Plateauet. Der skal et sjeldent Held til at see dem taagefri allesammen; men føier det sig saa, da har man for sig et Rundmaleri, som vanskeligt finder sin Lige. Smørstabtinderne, Troldhøen, Glittertind, Galdhøpiggen, Fanaraaken, Ringstinderne, Skagastølstinderne og mange flere passeres i ringe Afstand. Vort Billede idag fremstiller Fanaraaken, hvor Veien gaar lige indunder. Her var det, at Wergeland henlagde Slutningsscenen i sit Digt «Spaniolen,» hvortil vi henvise vore Læsere, navnlig dem, der selv maatte have oplevet et Uveir oppe i Sneeverdenen mellem Jotunfjeldene.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her