Du er her:
Om teksten:[Hr. Mantzius's dramatiske Foredrag]
[Anmeldelse]
Bergenske Blade
Datering:13.07.1853
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis informasjon om teksten
xml, pdf
Om verket
Les mer om tekstene
[HR. MANTZIUS’S DRAMATISKE FOREDRAG]
 
 
Hr. Mantzius’s dramatiske Foredrag eller Oplæsninger havde igaaraftes samlet et efter Aarstiden og Omstændighederne talrigt Publicum i Theatret, hos hvilket han høstede meget Bifald saavel for sin ypperlige Oplæsning af Holbergs «den honnette Ambition», og af de Falstaffske Scener i Shakspeares «Henrik den Fjerde», som for den smukke og fortræffelige Udførelse af de deilige Bellmanske Sange. Slige dramatiske Oplæsninger er hos os noget saa Nyt, at det maaske ikke er at undres over, om Flere ere i Vildrede med Hensyn til saadanne Præstationers Opfattelse og Værd, men det var at ønske, at der blot gaves Leilighed til ofte at kunne have dem, saa vilde de snart skaffe sig Indgang og vinde almindelig Interesse. Her er vistnok ikke Stedet til at udbrede sig over den forøvrigt tidt nok omtalte, men dog saa meget overseede vigtige Betydning af at kunne læse godt i Bog; fattede man dette og især hvis man paa Erfaringens Vei kunde erholde Indtrykket deraf, skulde man ikke høre saa, mildest talt, taabelige Ytringer, som disse, at Oplæsning aldrig kan kaldes eller blive nogen Kunst. Den, som er vant til at betragte det at kunne læse som noget alle Mennesker paa almindelig Lærevei givet og som en ligesaa simpel som absolut Nødvendighedsartikel, og som først tror paa Kunsten, hvor Sandsenydelsen gjennem Øiet eller Øret mere umiddelbart og stærkt tiltales, den undrer sig vistnok over, at Nogen kan inderlig glædes ved og finde en sand Kunstnydelse i en saadan Oplæsning, som den vi hørte igaar; men den, som selv læser meget og har vænnet sig til at læse med Forstand, for hvem til Ex. i et dramatisk Arbeide ikke Handlingen i sig selv er nok, men Charakterskildringernes Sandhed og Overensstemmelse hermed, den har Begreb om, hvilken Betydning en god Oplæsning har, og hvorledes denne bliver til Kunst, naar den fremtræder saa nuanceret og charakteristisk, som Hr. Mantzius’s. Vi gjentage derfor, at det var ønskeligt, om der i vor By ofte gaves Anledning til at høre saadanne Foredrag, og hvis, som vi have hørt, Hr. Mantzius i næste Uge atter vil give en Aftenunderholdning, og da, blant Andet, oplæse Hostrups «Gjenboerne», skal Publicum formentlig tilfulde blive overbevist om den sjeldne Kunst, han er i Besiddelse af. Det glæder os at erfare, at Hr. Mantzius velvillig har tilbudt «Haandværkssvendenes Dannelsesforening» at læse en af Holbergs Comedier for Medlemmerne i deres Locale.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her